Inger_ThormannInger Thormann er uddannet socialpædagog og cand.psych. fra Københavns Universitet.

Inger har gennem 30 år været ansat som psykolog på Skodsborg Observations- og behandlingshjem og har hele sit arbejdsliv været optaget af at hjælpe omsorgssvigtede børn og deres familier.

Her var hun også medudvikler af den meget anerkendte ”Skodsborgmodel” og har som forfatter til adskillige børne- og fagbøger beskrevet den sociale, psykologiske og pædagogiske indsats over for udsatte børn og deres forældre. I 2007 modtog Inger Thormann, Feminas Kvindepris for sin kamp for de alkoholskadede børn.

Gennem årene har Inger skrevet en lang række artikler, du kan læse et udvalg af dem her.

Der er man flere alkoholskader end du tror.

Tusinder af danske børn har taget skade af den alkohol, deres mor drak, da hun var gravid. Og rigtig mange af dem lever med mangelfulde diagnoser. Det betyder, at de møder den forkerte pædagogik, og at de derfor får dårligere chancer i livet, end de kunne have haft. Det siger to eksperter, der har arbejdet med alkoholskadede børn i årtier.

Læs artiklen

Clear Cut

Hvad er det? Hvordan er ”clear‐cut” blevet et indforstået begreb i Danmark fra år 2016?

Clear‐Cut kan oversættes som ”et fuldstændigt snit”, en total og definitiv afbrydelse af noget der har været og er, fordi noget andet skal begynde.

Skrevet af: Inger Thormann, pædagog, Cand. Psych. Aut. Gennem 30 år ansat som psykolog på Skodsborg Observations og
behandlingshjem.

Læs artiklen

Anbragte børns børn

Anbragte børns børn.
Beretninger og udsagn fra børn, hvis far eller mor har været på døgninstitution.

En bog vi har manglet foreligger nu. En nødvendig dokumentation af livet på danske
døgninstitutioner i 1940´erne, 1950´erne og i 1960´erne. Bogen består væsentligst af 20
fortællinger af børn, der er vokset op med en mor eller far, der har været anbragt. Bogen
indeholder også væsentlige bidrag af erfarne mennesker med forskelligartede erfaringer fra
området.

Af Oskar Plougmand & Karina Estrup Eriksen. Forlaget Dimon.

Læs anmeldelsen

Personer, steder og ting - om naturkatastrofen i Uummannaq

God morgen Nyborg, d.26. marts. 2018 v. Inger Thormann, psykolog. 

Vores dronning, Dronning Margrethe omtalte i sin nytårstale i år den naturkatastrofe, der ramte det nordlige Grønland sommeren 2017. Hun udtrykte medfølelse med de mennesker, der var blevet ramt af ulykken.  Mange i Grønland blev glade for, at vores dronning huskede dem og huskede den svære tid, de havde oplevet. Der havde nemlig ikke været megen omtale af ulykken i de danske medier, men vores dronning havde tragedien i klar erindring.

Læs oplægget

Skrevet af: Inger Thormann, psykolog. i forbindelse med naturkatastrofen i Uummannaq i 2017

Når du drikker gør dit ufødte barn det også

Når en gravid kvinde drikker alkohol, fordeles alkoholen via livmoderen til det foster hun bærer.

Alkohol kan skade fosteret i alle faser af graviditeten og kan give livslange skader. I teorien er der ingen sikker nedre grænse for alkoholindtag under graviditeten. Imidlertid er der ikke sikker videnskabelig dokumentation for, at små mængder af alkohol skader fosteret. I 2007 ændrede Sundhedsstyrelsen sine anbefalinger til gravide og kvinder der prøver at blive gravide til at holde sig fra alkohol. Det gjorde de ud fra et forsigtighedsprincip af hensyn til fosteret.

Denne artikel er skrevet til Bopams hjemmeside. Landsforeningen til støtte for Børn Og Pårørende Af Misbrugere.
Læs artiklen

Skrevet af: Inger Thormann, psykolog. Gennem 30 år ansat som psykolog på Skodsborg Observations og behandlingshjem og  May O, læge, Neonatalklinikken Rigshospitalet

Graviditet og alkohol/alkoholskader

Interview med psykolog Inger Thormann om de vanskeligheder børn, unge og voksne med en medfødt alkoholskade typisk oplever.

Læs artiklen

Artikel bragt på www.alkoholbehandlingen.dk

KRONIK: Hvordan kan vi bedst beskytte børn, der skal flyttes fra én livsverden til en anden?

Det kunne være et plejebarn, der skal flyttes fra en institution til en plejefamilie.
Eller et barn, der skal hjemtages af de biologiske forældre. Eller måske et barn, der skal
bortadopteres. Alt for ofte går det så stærkt, at barnet ikke kan nå at forberede sig, og at de
bånd, barnet har til sine nære omgivelser, brydes på brutal vis. Men al forskning, al
evidensbaseret viden, viser, at hvis vi virkelig skal hjælpe barnet, må der bygges bro.

Læs kronikken

Artikel bragt I Kristeligt Dagblad den 13. juli 2017
Læs artiklen online

Hvordan kan man reducere den belastning, som mange børn oplever i forbindelse med undersøgelser og procedurer i hospitalsregi?

Når man som barn har en sygdom, der kræver jævnlig kontakt med hospital og hospitalspersonale, jævnligt undersøges eller gennemgår procedurer som fx. blodprøver, og derfor jævnligt oplever sig både fysisk og følelsesmæssigt invaderet, er udvikling af et traume nærliggende.

Traumer kan imidlertid forebygges. I mødet mellem den ansvarlige professionelle og barnet, skal barnet opleve sig ”set, hørt og mødt” med sin smerte. Heri ligger den væsentligste forebyggende faktor.

Sundhedspersonalet skal se barnet i øjnene og ikke kigge forbi barnet for i stedet at henvende sig til mor. Det er barnet, det handler om. Mor er måske også bange, men det er barnet, der er patienten. Det er barnet, der er hovedpersonen.

Læs artiklen

Artikel bragt I Børn og Ungesygeplejersken 2/2017 juni

Også for tidligt fødte børn kan have glæde af psykoterapi

Der eksisterer en meget begrænset viden om, i hvilken grad små børn påvirkes af traumatiske og stressfulde oplevelser. En meget udbredt teori har været, at helt små børn ikke påvirkes af disse oplevelser i samme grad som ældre børn og voksne, fordi de er for små til at forstå omfanget af det der sker, og til at sætte ord på deres oplevelser

Læs artiklen

Psykologihåndbogen

“Inger Thormann har skrevet kapitel 3 i bogen: Gyldendals  Psykologi Håndbog.
Redigeret af Lene Hauge og Mogens Brørup.

Kapitlet behandler begrebet OMSORGSSVIGT bredt.
Udgangspunktet tages i begrebet OMSORG. Hvad er omsorg?
For det er jo på denne baggrund, vi skal forstå svigtet.

Mange der har givet deres bud på definition af omsorg. I dette kapitel anvendes Per Schultz Jørgensens definition:

Er der tale om en tilstrækkelig god omsorg, bliver barnet passet godt, og det bliver stimuleret.
Men barnet skal også sikres et relaterende objekt, der kan sikre, at barnet udvikler tilknytning.”

Læs kapitlet
Køb bogen

Hvordan kan plejeforældre sikre, at plejebarnet får den optimale og nænsomme flytning?

Lad det være sagt med det samme. Der findes ingen garanti. Plejeforældre kan ikke sikre, at plejebarnet får en nænsom flytning. Det er nemlig kommunen, der bestemmer.

Det, vi sammen kan gøre er, at klæde kommunen på, således at kommunens folk tager de rigtige beslutninger.
De rigtige beslutninger er ALTID de beslutninger, der har barnet og barnets behov som udgangspunkt.

Læs artiklen
(PLF – Bladet, medlemsblad for Plejefamiliernes Landsforening. Nr. 4. december 2016.)

Anbringelse, tilknytning og plejeforældre

Tema: Den gode anbringelse.
Oplæg ved ÅRSMØDE for de regionale familieambulatorier d. 11. januar 2016.

Temaet ”den gode anbringelse” har optaget mig i mange år.
Hvad er det, der skal til, for at en anbringelse af et lille barn bliver god.
God for barnet, er vel det vi tænker på som det primære.

Læs oplægget

Ny bog: "At bygge Bro"

Dansk udgave af ny bog om hvordan voksne støtter børn i overgangen mellem to hjem – en 1-1 håndbog om at bygge bro

Denne håndbog er den første i Danmark, der giver konkrete anbefalinger til, hvordan man støtter børn i overgangen til et nyt hjem og nye omsorgspersoner.
Den er udsprunget af et presserende behov for vejledning i og fremgangsmåder til at skabe et trygt og støttende miljø for børn, der skifter hjem, familie,omsorgspersoner og børnehjem.

Ved ønske om bestilling (eller anmeldereksemplar) kontakt forlaget på: info@121ethiopia.org

Telefonstafet med Olafur Eliasson

I maj måned 2015 ringede Olafur Eliasson til en række eksperter fra forskellige felter uden for kunstens eget, og en af dem var Inger Thormann.
Samtalerne var inspireret af mange af de idéer og udfordringer, der opstod i forbindelse med hans udstilling på Louisiana.

Hver enkelt samtale ledte naturligt til den næste, og dermed blev der skabt en naturlig kæde af diskussioner der spænder vidt.

Læs artiklen her

Drømmen om den sande historie

Tvangsadoptioner er blevet debatteret i de seneste måneder. Og ikke uden grund.

At være eller blive adopteret med tvang, hvilke spor sætter det sig i barnets, den unges, den voksnes sind?
Vi ved det ikke, men vi har en anden og omfattende viden, som kan hjælpe os til måske at forstå.

Det nyfødte barn bærer sine forældre i sig, og barnet er ved fødslen allerede knyttet til sin mor, som det både kropsligt og følelsesmæssigt har været forbundet med i sine første ca. ni måneder.

Læs artiklen her
Kilde: Psykolog Nyt nr. 10, 2015, side 10-12.

Med hjerte og forstand. De tidlige anbringelser

Børn, der har brug for hjælp, skal have hjælp. Når voksne har brug for hjælp, skal de have den fra andre voksne.
Og det er aldrig barnets skyld eller ansvar, når voksne har det skidt.
At blive “set” er én ting, men at blive “mødt” er noget langt større, påpeger Inger Thormann i denne artikel.
Læs artiklen
Kilde: Kapitel 5 fra bogen “Med hjerte og forstand. De tidlige anbringelser” Hans Reitzels forlag 2003

Hvorfor kan jeg ikke få min mor

Den 10 juni 2014 skal Landsretten behandle en sag, som kan få afgørende konsekvenser for hele arbejdet med sårbare børnefamilier i Danmark.

En sag, som er unik på alle måder og som, hvis den går igennem, kan få fundamentalt ødelæggende konsekvenser for hele det frivillige anbringelsessystem, hvorpå så meget af arbejdet i landets børne- og familieforvaltninger foregår.

Læs artiklen
Kilde: Politikken, 7. juni 2014

Når plejebarnet er et spædbarn

Plejefamilier i Danmark udfører et fantastisk arbejde for en stor del af de 10.000 udsatte børn og unge, der er anbragt udenfor hjemmet. De engagerer sig, og giver barnet den tryghed og støtte der skal til, for at det kan udvikle tryghed, selvværd, få en god skolegang og på sigt klare sig godt i livet.

Inger Thormann har skrevet kapitel 18 i bogen: Plejefamilie, gaver og opgaver
“Når plejebarnet er spædbarn – omsorg med inddragelse af spædbarnsterapiens metode”

Køb bogen her
Læs kapitlet

 

Styrker og svagheder i plejeforholdet

”Det må da være bedre for et barn at vokse op i en plejefamilie end på end døgninstitution”, er det ikke?
Denne konstatering, dette spørgsmål har vi hørt mange gange i forbindelse med lukningen af Skodsborg og flere
andre døgntilbud for små børn, skriver Lone Sørensen og Inger Thormann. Henholdsvis tidligere stedfortræder
og psykolog på Skodsborg Observations og behandlingshjem.
Læs artiklen
Kilde: PLF blader, Nr. 03 – Oktober 2012

Medfødte alkoholskader

I fosterstadiet risikerer barnet af en alkoholiseret mor at få alvorlige hjerneskader.
Forskning viser imidlertid, at sekundære forhold har stor betydning for, at barnet senere får en reduceret livskvalitet.

Artiklen er skrevet i tilknytning til den internationaleFASD-dag, 9. september 2014. Datoen er den samme hvert år og er valgt symbolsk som den 9.dag i den 9. måned – som en påmindelse om den periode, en gravid kvinde bør undlade at indtagealkohol.

Læs artiklen
Kilde: Psykolog Nyt, Nr. 13 – 2014

Også for tidligt fødte børn, kan have glæde af Psykoterapi

Der eksisterer en meget begrænset viden om, i hvilken grad små børn påvirkes af traumatiske og stressfulde oplevelser. En meget udbredt teori har været, at helt små børn ikke påvirkes af disse oplevelser i samme grad som ældre børn og voksne, fordi de er for små til at forstå omfanget af det der sker, og til at sætte ord på deres oplevelser.

Nyere forskning viser imidlertid, at selv helt små børn påvirkes af traumatiske oplevelser i langt højere grad, end man tidligere har været klar over, og at børnene på baggrund af disse oplevelser kan få svære psykologiske følger resten af livet. Med spædbarnsterapien er der håb for det enkelte barn, skriver Inger Thormann i denne artikel.

Læs artiklen
Kilde: Fagbladet Præmaturitet, Nr. 11 – November 2013

Sårbare børn: Vi kan stadig gøre det bedre

Værdien af den tidlige indsats:
Et langt liv med “sårbare børn” har lært mig, at den tidlige indsats er nødvendig. Bliver et barn alvorligt
omsorgssvigtet i sit første leveår, kan denne skade betyde, at barnet har reducerede muligheder for
at udvikle en sund personlighed, siger Inger Thormann bl.a i denne artikel.

Læs artiklen
Kilde: PLF-Bladet, Udgave 1 – År: 2011

Goda resultat i danskt boende för barn med FAS (Svensk artikel)

På Skodsborg observationshjem har man stor erfaring i behandling af med børn diagnosticeret med
Føtalt Alkohol Syndrom. I 1980’erne, da psykolog og instruktør Inger Thorman og Charlotte Guldberg begyndte
ders arbejde, var der en manglende viden om barnets handicap. I dag, ved man bedre.

Læs artiklen (Svensk)
Kilde: Psykologitidningen (Sverige) – Oktober 2010

De voksne børn i skodsborg

Børn, der udsættes for omsorgssvigt, lærer tidligt at passe på sig selv. Det påvirker deres tilknytnming til andre,
og sen indgriben gør det sværere.

“Men de får mig ikke til at sige, at noget tidspunkt er for sent”, siger Inger Thormann i denne kronik.

Læs artiklen
Kilde: Social Fokus – Maj 2010

Den nænsomme anbringelse

Birgitte Morin & Lilly Rangstrup har anmeldt bogen “Den nænsomme anbrigelse”

Flere af bogens cases beskriver følgerne for børnene og deres relation til forældrene, når en anbringelse ikke er nænsom: “Michael og hans far” og historien om “Flemming”. Der skal arbejdes på børnenes rettigheder og muligheder for at få omsorg, kærlighed – dvs. sikre dem et anstændigt liv trods vanskelige vilkår, når mor eller far ikke magter omsorgen. Bogens cases vidner netop om, hvor vigtigt det er at vide, hvad der skal til for at hjælpe et lille menneske, der har lidt tab – det er ikke nok, at den enkelte i systemet “gør, hvad de skal”

Læs artiklen
Kilde: Psykolognyt, Nr. 11 – 2012

Hvordan kan en plejefamilie rumme et sårbart barn?

I de seneste måneder har vi på Skodsborg Observations og behandlingshjem, stillet os dette spørgsmål.
Institutionen er under afvikling.

Børnene skal så vidt muligt ud i varige anbringelser, overvejende i plejefamilier. Nogle af børnene er ikke fuldt ud ”udredte”, og der er endnu et arbejde at gøre med undersøgelser og afdækning af forskellige udviklingsområder hos det enkelte barn, inden de er færdig behandlede og rustede til miljøet i en plejefamilie.

Læs artiklen
Kilde: PLF-Bladet, Udgave 1 – År: 2012

Anbringelse er altid forbundet med tab

De børn og voksne, der bor på landets døgninstitutioner, har ofte oplevet et væld af flytninger.
Mange har flyttet så mange gange, at de ikke kan huske alle opholdsstederne. Fra hjemmet til
institution eller plejefamilie, tilbage til hjemmet og så videre til en ny instuition.

Læs kronikken
Kilde: VISS.dk – Nr. 5, marts 2010

Alle børn kan udvikle resiliens

Resiliens (af eng. resilience “ukuelighed”), psykologisk begreb om en særlig modstandskraft, der gør, at nogle
mennesker klarer sig godt på trods af deres livsbetingelser.

Læs artikle her
Kilde: LFS, Nr. 1 – 29. januar 2010

Om barnets reform: Når kærlighed ikke er nok

Inger Thorman fortæller i denne kronik, at der altid vil være børn og unge, der i en kortere eller længere periode af deres liv har behov for at opholde sig på en døgninstitution.
Der ligger mange gode tanker bag Barnets Reform, men politikere og embedsmænd tænker ikke på, at vi ikke
kan undvære døgninstitutionerne. Det er nemlig ikke altid, at det er bedste for et barn at blive anbragt i en familiepleje. Nogle børn viser så alvorlige personlighedsforstyrrelser, at selv erfarne plejeforældre må give op.

Læs kronikken
Kilde: Politiken, September 2011

Har Plejebørn for stramme tøjler?

I det aktuelle nummer af PLF-bladet er der et tema om “Har plejebørn for stramme tøjler?”
Inger Thormann har svaret på flg. spørgsmål:

• Har plejebørn brug for flere eller strammere regler og grænser end andre børn?
• Hvordan kan familiekonsulenter og psykologer i deres supervision af plejeforældre, vejlede i det at guide børnene,
på en alternativ måde, der ikke har så store konsekvenser for børnenes sociale liv, for deres forhold til
plejeforældrene og for deres selvfølelse
• Er plejeforældre for skrappe, set gennem plejebørnenes briller?

Læs Inger Thormans svar på spørgsmålene
Kilde: PLF-Bladet, Nr 1 Marts 2010

"De voksne børn - om omsorgssvigt og resilliens"

Der står respekt om arbejdet på Skodsborg, og der står respekt om Inger Thormanns indsats
og hendes tidligere bøger.
Det giver høje forventninger til en ny bog fra hende ‐ og de indfries fornemt.
Læs artiklen
Kilde: Pædagogisk Psykologisk tidsskrift, Nr. 6 – December 2009

"Barnets reform må ikke kvæle døgninstutionerne"

Kun mennesker, der er fortrolige med omsorgssvigtets karakter og ødelæggelse af det lille menneske
vil forstå den saglige argumentation for, hvorfor kassetænkning ikke kan anvendes, når omsorgen for
Danmarks mest sårbare små børn skal sikres

Læs artiklen
Kilde: Socialpædagogen, 22/09 – 30. oktober 2009

"Resiliens - nu mestrer Moni sit liv"

31-årige Moni tilskriver pædagogen Lars en stor del af æren for, at hun i dag føler sig som et helt menneske.
Når moni fortæller om sig selv, fokuserer hun i høj grad på det positive frem for det negative – og det er meget vigtigt,
hvis livet skal blive godt.

Læs artiklen
Kilde: Socialpædagogen, 20/09 – 2. oktober 2009

Hold afstand, observer og vis interesse

Børn, der har brug for hjælp, skal have hjælp. Når voksne har brug for hjælp, skal de have den fra andre voksne.
Og det er aldrig barnets skyld eller ansvar, når voksne har det skidt.
At blive “set” er én ting, men at blive “mødt” er noget langt større, påpeger Inger Thormann i denne artikel.

Læs artiklen her  (artikel på vej)
Kilde: Vera, tidsskrift for pædagoger, Nr. 49 – December 2009

Prisoverrækkelse

De mest sårbare børn var det klientel, behandlingshjemmet i Skodsborg tog sig af indtil lukningen i 2012.
En af hovedfigurerne bag Skodsborgmodellen, psykolog Inger Thormann, er blevet hædret – og driver på med nye initiativer.

Skodsborgmodellen
Det ord alene sammenfatter, hvorfor hæ­ deren så oplagt gik til Inger Thormann. Navngivet efter Skodsborg Observations- og Behandlingshjem, der i årtier frem til lukningen i 2012 fungerede som en af landets mest succesfulde døgninstitutioner, og hvor prismodtageren gennem 30 år var en tydelig frontfigurer i at skabe og udvikle stedets særlige pædagogiske og psykologiske metodik.

Læs artiklen
Kilde: Psykolog Nyt nr. 20, 5. dec. 2014, side 14 og 15.