Spædbarnsterapien er inspireret af den franske børnelæge og psykoanalytiker Francoise Dolto, samt hendes elev, Caroline Eliacheff, børnepsykiater og psykoanalytiker.

”Lad aldrig barnets smerte blive glemt”
”Alt usagt binder energi”

 

En metode til at løse op for traumer, der er opstået i de tidlige leveår.

Hvorfor arbejde med traumatiserede spædbørn?

• Det er lettere at reparere det lille barns traume, end det er at bearbejde traumer hos større børn
• Det lille barns onde cirkel er ikke så fastlåst, de har en glimrende evne til reparation
• Hvis det, der forhindrer en sund udvikling, fjernes, kan barnets egen stærke drivkraft overtage helingen
• Spædbørn/småbørn reagerer hurtigt på forandringer i omgivelserne
• Hvis barnet ikke hjælpes, er der risiko for en livslang fejludvikling
• Alt usagt binder energi – også hos det spæde barn
• Traumatiske oplevelser kan forårsage en total tilbagetrækning fra verden
• Den basale tillid til forældrene og omverdenen skades
• Barnet er i en tilstand af indre spænding og forhøjet agtpågivenhed
• Kropslige symptomer udvikles

Franciose Dolto (1908 – 88)
Fransk børnelæge og psykoanalytiker. Grundlagde børnepsykoanalysen i Frankrig.
Dolto var en stor inspirationskilde for mange analytikere. Heriblandt var Caroline Eliacheff, som senere videreudviklede psykoterapi med spædbørn. Franciose Dolto var ikke i tvivl om, at barnet allerede som nyfødt er yderst kompetent. Indbefattet i kompetence er også barnets evne til at forstå, hvad der bliver formidlet med ord, og at ordene kan have en helbredende virkning, selv før barnet kan forme ord.

Sammen med Jacques Lacan dannede Dolto École Freudinne, og hun deltog i den offentlige debat vedrørende børneopdragelse i Frankrig i en årrække. Det var gennem arbejdet i børnekonsultationen på det praktiske Trousseau-hospital, at hun samlede sit vældige erfaringsmateriale. Dolto optimisme er smittende, hun bevarer håbet og finder ingen børn håbløse.

Dolto understreger, at der ikke eksisterer nogen tolkningsmetode, men det er nødvendigt at lære elementerne i hvert enkelt barns “basis leksikon” at kende. Hvad betyder de ord, barnet bruger? Lad barnet udtrykke det de siger i tegning og modellervoks eller leg. Eks. Et barn siger, “mine forældre er onde.” Spørg barnet “hvad betyder ond for dig? Tegn en ond til mig.” Det er udelukkende ud fra det, barnet fortæller om ordet, at vi kan fange meningen med “ond” i barnets oplevelsesmønster.
Kernen i Doltos holdning er: Aldrig at lade barnets lidelser blive glemt. For hende består den mest påtrængende opgave i at finde de midler og de ord, der kan lindre barnets kval og bringe det tilbage i en dynamisk udviklingsproces.
Dette talent for at foregribe menneskets udviklingsbane lige fra fødslen har givet hende et teoretisk forspring
uden lige i direkte fortsættelse af Freud. Hun har fat i selve kilden til vores psykiske konstitution.

Vi har gennem Dolto fået en øget lydhørhed over for det, barnet fortæller os, og en forøget rummelighed i forhold til indholdet.
Dolto har været vores inspirationskilde til den terapi, der praktiseres med større børn.
Her kan indgangsvinklen være spædbarnsterapi efterfulgt af Sandpaly og arbejde med eksempelvis ler eller farver.

Det præcise udtryk for det fortrængte, sådan som det dukker op igen i den terapeutiske relation, sætter tingene på plads i barnets historie og befrier barnet for gentagelser, der står i vejen for friheden. Terapeutens opgave bliver at bringe det på ret køl, der kan spærre for, snylte på eller forvride barnets ” væren- på- vej- til- sin- bliven- voksen.”

Caroline Eliacheff
Caroline Eliacheff er børnepsykiater, psykoanalytiker og læge, Hun blev elev hos Dolto. I en årrække arbejdede hun på spædbørnehjemmet Paul Manchon i Antony nær Paris. Eliacheff har skrevet bogen “Krop og skrig”. Bogens mange cases stammer fra dette arbejde.
Caroline Eliachef og Franciose Dolto er begge overbevist om, at man kan tale til spædbørn, at de ikke bare forstår ordene, men ordene har også en terapeutisk virkning. Begge siger de “Alt usagt binder energi”. Det er en sætning med stærkt indhold.
Ordene er direkte henvendt til barnet. De udpeger det som individ og giver det mulighed for at leve i dets krop. Dolto og Eliacheff er fuldstændig overbevist om, at barnet fødes med sproget i sig og dermed også evnen til at optage og forstå ordene.
Når barnet bruger det “organiske sprog” er det, fordi de endnu mangler det verbale sprog. Eliacheff fortæller, at hvert enkelt barns fysiske symptom har en symbolsk betydning, der refererer til de pinefulde oplevelser og brud. Oplevelser som integreres i barnets ubevidste. Via terapien bliver det muligt at fortælle barnet dets historie og sætte ord på de kontaktbrud og savn, det har oplevet samt videregive årsagerne til dem. Denne terapeutiske verbalisering giver barnet mulighed for at gennemleve hændelsen og bearbejde sorgen. Eliachef mener, at alt usagt medfører en spaltning i symboliseringsprocessen, som i begyndelsen giver sig udtryk i barnets organiske symptomer. Såfremt ordene ikke bliver knyttet til oplevelserne og erfaringerne, bliver barnet fastholdt i symptomerne.

I vores arbejde med spædbørnene er der tre elementer, der går igen i terapierne

• Vi identificerer barnet
• Vi fortæller dets historie
• Vi giver et håb

Har du lyst til at læse mere, kan du se vores litteraturliste